Software – nye funktioner

Spil poker online med vores prisvindende software

Sammen med vores mål om fremragende kundeservice og spilintegritet har vores brancheførende software gjort os til verdens største og mest populære pokerrum online.

Den er simpel og intuitiv, og der er rig mulighed for at tilpasse indstillingerne. I vores desktopklient og mobilapp kan du nemt finde lige den slags poker, du gerne vil spille. Vi har flere spil, flere spillere, flere turneringer og flere sjove pokervarianter end noget andet site i verden. Og vi har altid en ledig plads!

Du kan læse videre i detaljer om vores software herunder, eller du kan downloade den nu og komme i gang med det samme.

Kom i gang

Kontooprettelse

Når du har downloadet desktopklienten og/eller mobilappen, skal du oprette en Stars-konto. Brugernavnet kan ses, mens du spiller, så sørg for at vælge det med omhu! Første gang du åbner softwaren, bliver du bedt om at oprette en konto, så du skal bare følge vejledningen i at gøre det.

Du behøver ikke indbetale penge for at oprette en konto, og du kan spille et stort udvalg af gratis pokerspil med play money. Hvis du er klar til at spille om penge, skal du huske vores fantastiske velkomsttilbud.

Pokerbordet

Du kan skræddersy din spiloplevelse på en række måder (se mere under "Funktioner" længere nede), men alle bordlayouts har de samme funktioner. Ud over et virtuelt bord, hvor der gives kort, og hvor chipsene lægges, er der knapper og slidere, så du nemt kan vælge, hvad du vil gøre (f.eks. "check", "call", "fold", "raise"), eller hvor meget du vil forhøje med.

 

Lobbyen

Klik på fanen "Alle spil" for at gå på opdagelse i lobbyen og finde lige det spil, du gerne vil spille – når som helst du vil. Til højre kan du se værktøjer, indstillinger og andet, og i fanerne øverst får du hjælp til at finde den ønskede pokervariant.

Nem Lobby

Klik på fanen "Alle spil" for at gå på opdagelse i lobbyen og finde lige det spil, du gerne vil spille – når som helst du vil. Til højre kan du se værktøjer, indstillinger og andet, og i fanerne øverst får du hjælp til at finde den ønskede pokervariant.

Spil gratis

Du kan downloade softwaren gratis og spille Texas Hold'em og andre spil gratis lige nu. Vi har flere borde, hvor du kan spille gratis, end noget andet sted, så du kan prøve vores store udvalg af spil uden omkostninger. Du kommer i gang med at spille nu ved at downloade softwaren og vælge "For sjov".

Sæt penge ind på din konto

Gå til Banken enten i desktopsoftwaren eller mobilappen for at indbetale på eller udbetale penge fra din Stars-konto. I Banken kan du også købe play money, administrere forskellige valutaer, se en historik over dine transaktioner og andet.

At spille poker

Regler

Klik her for at lære pokerreglerne og se en rangering af pokerhænder, der gælder i de fleste pokervarianter. Du kan også få råd til at forbedre din strategi og se information om vores gratis skole kaldet Poker School, så du kan blive bedre end konkurrenterne!

Cash games

Cash games, der også er kendt som "ring games", fås i mange forskellige pokervarianter som Texas Hold'em, Omaha, Stud og Draw. Du kan spille med når som helst og så længe, du vil, og du kan gå igen, når du vil. Bordene kan have forskellige minimum- og maksimum-buy-ins afhængigt af prisen for blinds ved bordene.

Zoom

Denne lynhurtige variant giver den hurtigste pokeroplevelse noget sted online og findes både som cash games og turneringer. Når du spiller Zoom, kommer du i en pulje af spillere, der hver især skifter fra bord til bord efter hver hånd. Kan du ikke lide dine kort? Klik på "Fast Fold", så får du en ny hånd med det samme på et andet bord med andre spillere. Klik her for at få mere at vide.

Planlagte turneringer

Disse turneringer begynder på et fastsat tidspunkt, selvom de ofte har en periode med "sen tilmelding", hvor du kan tilmelde dig, efter turneringen er begyndt. I mange planlagte turneringer er der en garanteret præmiepulje (såsom garantien på $1.000.000 i Sunday Million), så du har en idé om, hvor meget du kan vinde.

I modsætning til i cash games køber de enkelte spillere sig ind i en turnering for en fastsat pris og spiller, indtil de bliver slået ud af turneringen. De spillere, som holder ud længst, vinder de største præmier, og vinderen snupper som regel den allerstørste præmie! Læs mere om turneringer her, eller find en turnering at deltage i her.

Øvrige turneringstyper

Vi har et rigtig stort udvalg af turneringstyper.

Sit & Go's begynder, så snart det nødvendige antal spillere har tilmeldt sig – om det er 6, 9, 18, 100 eller flere – og ikke på et fastsat tidspunkt.

Spin & Go's er hurtige Sit & Go's for tre spillere, hvor vinderen får hele den vilkårlige præmiepulje, som kan være på alt fra 2-10.000 gange dit buy-in.

KO-pokerturneringer har en almindelig præmiepulje samt en dusør på hver enkelt spiller, som kun kan vindes ved at slå vedkommende ud.

Se endnu flere sjove måder at spille på i vores klient. Uanset hvad du er i humør til, gør vores enorme antal spillere og store udvalg af turneringstyper, at du ikke behøver vente længe, før der starter en spændende turnering.

Home Games

Se, hvem der er den bedste pokerspiller blandt dine venner og familie, ved at oprette din helt egen private pokerklub med Home Games. Home Games er gratis at bruge, og du kan både spille om play money og penge. Du kan lave dit eget turneringsprogram, oprette cash games og udfordre dine nærmeste på særlige ranglister. Klik her for at få mere at vide om Home Games.

Spil ved flere borde

Det er nemt at spille ved flere borde i vores software (få råd til skærmvisning under "Indstillinger, funktioner og tilpasning" længere nede), men det forventes, at spillerne begrænser mængden af borde til et antal, hvor de altid kan nå at agere inden for et hensigtsmæssigt tidsrum. Selvom nogle beslutninger i poker tager længere tid end andre, er det upassende at lade andre vente jævnligt, fordi opmærksomheden er et andet sted.

Spillere, som i gennemsnit bruger markant længere tid på at agere, kan blive bedt om at spille hurtigere. Hvis de stadig bruger lang tid, kan de blive pålagt at spille ved færre borde på samme tid. Grænsen for antal borde kan hæves igen ved at agere tilstrækkeligt hurtigt over en periode på en måned.

Modsat får spillere, som tit spiller ved det maksimalt tilladte antal borde og agerer markant hurtigere end gennemsnittet, lov til at spille ved flere borde på samme tid.

Alle ændringer af bordgrænsen baseres på statistik, som beregner en spillers gennemsnitligt brugte tid på at agere over en periode på en måned. Bordgrænsen hæves ikke på opfordring fra spilleren. Spillere, som ønsker en lavere grænse, kan få det ved at skrive til kundeservice.

Sessionsindstillinger

Du kan nemt administrere alle dine borde på én gang i dine sessionsindstillinger. På alle borde er der et lille ikon, som giver dig nem adgang til menuen "Sessionsindstillinger". Her kan du træffe beslutninger for alle aktive borde på én gang, f.eks. om at sidde over til næste big blind, at genoptage spillet eller endda at slutte din session af ved at sidde over til næste big blind ved alle borde og derefter lukke dem.

Buy-in-forpligtelser

Formålet med funktionen er at minimere opbrud ved bordene og at afholde spillerne fra at flytte for mange gange, så de kan fokusere på at spille poker frem for på at finde nye borde og modstandere hele tiden.

De fleste spillere vil aldrig direkte blive påvirket af buy-in-forpligtelser. De er rettet mod en lille procentdel af cash game- og Zoom-spillere, som jævnligt a) køber sig ind for mindre end maksimum, b) spiller nogle hænder, c) forlader bordet med flere chips, end de havde med, og d) sætter sig ved et lignende bord med færre chips, end de tog med sig fra det foregående bord.

Spillere, som gentager den adfærd flere end otte gange i et tidsrum på 20 timer (fire gange i Zoom), bliver pålagt at købe sig ind for et højere minimum – generelt den stak, de tog med sig fra deres foregående bord. Når dit minimum-buy-in til en Zoom-pulje bliver modificeret pga. en buy-in-forpligtelse, kan du kun købe én adgang ad gangen, men du kan købe dig ind lige så mange gange som normalt.

Det forhindrer på ingen måde spillerne i at købe sig ind for minimum-buy-in ved så mange borde, de vil, når de ikke har en aktiv forpligtelse. Forpligtelserne vil heller aldrig gøre, at du skal købe dig ind for mere end det maksimale buy-in for det bord, du vil sætte dig ved.

Indstillinger, funktioner og tilpasning

Brug af filtre

I vores software kan du bruge filtre til straks at finde lige det, du leder efter. Cash games, Zoom og turneringer kan sorteres efter type eller buy-in/indsatser, og turneringer kan også sorteres efter spilhastighed eller variant (rebuy, satellit osv.). Du kan også finde alle turneringer ved at indtaste ord i søgefeltet. Du kan desuden vælge "Skjul fyldte borde", så du kun ser spil med ledige pladser, eller skrive et minustegn (-) foran dit søgeord, så de ikke vises i søgeresultaterne. Hvis du for eksempel vil skjule turboevents, skriver du "-turbo".

I vores desktopsoftware kan du gemme dine filtre, så dine præferencer huskes, når du logger på næste gang.

Tilpas dit layout

Lav de perfekte pokeromgivelser for dig ved at tilpasse layoutet. I desktopklienten kan du i menuen "Indstillinger" redigere filtre/faner, ændre skrifttype og -størrelse i klienten og endda lave din egen farvekode for turneringstyperne.

I menuerne under "Indstillinger" i desktopsoftwaren kan du også tilpasse din spiloplevelse ved at ændre alt fra det overordnede bordtema (der er 17 at vælge imellem) til baggrund, bagsiden af kortene, animation, foretrukken plads, hotkeys og indsats-slider. Højreklik på selve bordet for at skifte farven på filten. Du kan ændre indstillinger, når du vil, så du er velkommen til at eksperimentere for at finde de ideelle indstillinger. Du kan også vælge en avatar under "Indstillinger". Vælg et billede i vores galleri, eller upload dit eget ved at vælge "Brugerdefineret billede".

Du kan ændre størrelsen på bordvindue i desktopklienten ved at klikke på og trække kanten af vinduet, som du ville gøre med alle andre vinduer på din skærm. Den maksimale størrelse for et bordvindue er 1,6 gange standardstørrelsen i det pågældende tema, og den mindst mulige størrelse afgøres af grafikken, så oplysninger som spillernavne og chips kan ses på skærmen.

Hvis du spiller ved flere borde på samme tid, kan du vælge at arrangere bordene som følger:

Side om side: Alle åbne borde stilles side om side med maksimalt mulig størrelse uden overlap (medmindre der er flere åbne borde, end din skærm kan klare uden overlap).

Overlappende borde: Alle åbne borde vises med overlap svarende til Windows-bjælken (som regel 32 pixels).

Stablede borde: Alle åbne borde stables oven på hinanden uden overlap.

Gå til "Indstillinger" i desktopsoftwaren for at ændre og gemme indstillinger for bordvisning.

Hotkeys

Brug hotkeys til at lave dine egne genveje og gøre det nemmere at spille ved flere borde. Under "Indstillinger" i desktoplobbyen kan du indstille din mus eller dit tastatur, så du for eksempel kan vælge fold, check og raise på et splitsekund. Du kan endda ændre kanten af bordvinduerne, så du fremhæver det bord, hvor du skal agere næste gang.

Statistik

Du kan se din statistik i planlagte turneringer, cash games og Sit & Go's. Vælg fanen "Statistik" i chatvinduet på bordet, og se opdateret statistik for det pågældende bord, bl.a. hvor mange gange du har fået kort, hvor mange gange du har spillet din hånd i forskellige positioner og antal puljer vundet med eller uden showdown.

Du kan bede om at få tilsendt detaljeret statistik fra cash games til din e-mailadresse. Klik her for at sende en anmodning. Statistik inddeles først efter spiltype og så efter heads-up og multiplayer.

Turneringsstatistik (om tilgængeligt) føres adskilt fra statistik fra cash games. Klik her for at få sendt din turneringshistorik til din e-mailadresse. Imens turneringen spilles, kan du også se din status via den dynamiske chipgraf i turneringslobbyen i desktopsoftwaren. I menuen "Værktøjer" i desktopsoftwaren kan du desuden bede om statistik for op til de seneste 2.000 hænder.

Bemærk, at vi ikke gemmer håndhistorik for play money- eller freeroll-turneringer, og at statistik for de spil ikke er tilgængeligt.

Noter

Når du spiller i desktopklienten, kan du holde styr på andre spilleres tendenser og spillerstil ved at vælge fanen "Noter" i bordets chatvindue. Dobbeltklik på en spillers avatar for at åbne en tekstboks, hvor du kan lave noter.

Du kan også vælge en spiller ved at klikke på pilen øverst til højre i chatvinduet. Så får du en rulleliste over alle spillere ved bordet.

Næste gang du er ved et bord med den samme spiller, skal du bare vælge fanen "Noter", dobbeltklikke på spilleren, og så vises alle dine tidligere observationer i chatvinduet. Noterne gemmes kun på din computer, så ingen andre har adgang til dem, og du kan se dem, hver gang du spiller mod den pågældende modstander.

Hand replayer og øjeblikkelig håndhistorik

Med vores "hand replayer" kan du straks gense tidligere hænder ved at klikke på replay-ikonet ved siden af håndens ID-nummer på ethvert pokerbord. Du kan også se din håndhistorik fra den igangværende session i tekstform i vinduet "Øjeblikkelig håndhistorik", som kan åbnes ved at klikke på håndens ID-nummer eller ved at trykke på Ctrl + I.

Du kan også dele dine værste nederlag, største sejre og mest mindeværdige hænder med BOOM! hand replayer. Upload en valgfri hånd, og del den online med ét klik. Klik her for at få mere at vide om BOOM! hand replayer.

Auto-buy-in i cash games

Med auto-buy-in kan du automatisk købe dig ind med det samme, når du sætter dig ved et cash game-bord. Du skal blot oprette dine buy-in-præferencer én gang, så vil du automatisk købe dig ind, næste gang du sætter dig ved et bord. Du finder indstillinger for auto-buy-in i menuen "Indstillinger" i desktopklienten.

Du kan vælge et antal "big bets", du vil købe dig ind for ved alle Fixed Limit-borde, og antallet af "big blinds" ved No Limit-, Pot Limit- og Mixed Limit-borde. Du vælger dit buy-in manuelt ved at højreklikke på en ledig plads, så åbnes den traditionelle buy-in-boks.

Run It Twice

Run It Twice kan kun finde sted i puljer i cash games, hvor der ikke kan satses yderligere. Spillerne kan vælge at give alle resterende fælleskort i to sæt. Den samlede pulje deles mellem vinderen af hvert sæt fælleskort, så puljens to halvdele tildeles separat baseret på resultatet med hvert sæt fælleskort.

Hvis alle tilbageværende spillere i puljen har aktiveret indstillingen, afvikles de to sæt fælleskort automatisk, når indsatsrunden før river-kortet er færdig. For at aktivere Run It Twice skal du gå til "Indstillinger" > "Gameplay" i desktoplobbyen.

Hvis du har spørgsmål om at downloade, installere eller bruge softwaren, kan du kontakte kundeservice.