pokercasinosports

Gambling Therapy

Om Gambling Therapy

Gambling Therapy er en online tjeneste, der giver råd om de følelsesmæssige og praktiske problemer, man kan opleve som ludoman, til spillere udenfor Storbritannien. Tjenesten, der blev startet i 2004, bruger en vifte af online metoder til at give støtte, og de har et team af online rådgivere, der er trænet til at hjælpe med ludomani.

Gambling Therapy giver støtte, information og råd på 28 sprog og kan kontaktes fra hele verden (GamCare yder en tjeneste til ludomaner i Storbritannien).

Gambling Therapys tilbud

Gambling Therapys online tjenester, der er til rådighed for folk med ludomani, eller der har venner eller familie, der er påvirket af ludomani, inkluderer:

  • Fora (åbne døgnet rundt, året rundt)
  • Støttegrupper med ligesindede (med ordstyrer) (pt. 37 om ugen)
  • Støttegrupper med ligesindede (uden ordstyrer) (weekender og helligdage)
  • 1-til-1 Hjælpelinje (10:00 18:00 dansk tid plus ekstra aftentimer)
  • E-mail-support (E-mails kan sendes døgnet rundt, året rundt)
  • Global ressourcedatabase for ludomaner

Gambling Therapy bruger også sin ekspertise i at støtte ludomaner til at give træning og råd til spilindustrien angående socialt ansvar.

Gambling Therapys medlemmer

Alle tjenester er fortrolige, og vores team af online rådgivere bruger deres viden og kompetencer til at støtte folk, samt sende dem videre til andre, der kan hjælpe, når det er nødvendigt. Et medlem af et Gambling Therapy-forum skrev dette til os:

“Dette site er en gave fra gud. Der er ingen måde, jeg kunne være nået så langt uden hjælp. Min dybeste tak til organisationen og de personer, der gør det muligt.”

Per juni 2012 har Gambling Therapy over 11.000 brugere, der anvender tjenesterne og aktivt deltager i grupperne og forummet. Tilsammen skaber de et aktivt og åbent online terapeutisk fællesskab.

Yderligere information

Gambling Therapy støtter den enkeltes ret til at vælge at deltage i lovlige spil med det formål at have det sjovt. 

Gambling Therapy er en del af Gordon Moody Association, en velgørenhedsorganisation registreret i Storbritannien. Gordon Moody Association tilbyder et unikt og intensivt behandlingsprogram i Storbritannien for de værst berørte ludomaner. For yderligere information om Gordon Moody Association skal du besøge: http://www.gordonmoody.org.uk

For yderligere information om Gambling Therapy skal du besøge http://www.gamblingtherapy.org. Registreret velgørenhedsnummer: 1124751.