Roulette på Full Tilt

Roulette er en casinoklassiker, der er navngivet efter det franske ord for "lille hjul" – og hjulet er i sandhed dette spils essens.

Roulette er nemt at spille: Placér dine indsatser og hold øje med hjulet. Når indsatserne er placeret, slipper croupieren kuglen løs på hjulet, der drejer i modsat retning. Når hjulet stopper, lander kuglen i en af de nummererede lommer. Det nummer, som kuglen lander på, er vindernummeret, så lad os håbe, at lykkens gudinde er på din side.

Der er et antal indsatser, du kan lave eller kombinere i roulette, og de giver hver deres egne odds helt op til 35:1.

Billedet af et snurrende rødt og hvidt roulettehjul og en grøn filtdug har altid været synonym med casinospil. Roulette byder på spænding, store gevinster og masser af sjov, og det er et spil, der er elsket af spillere i hele verden både live og online.

Læs videre for at få mere at vide om de forskellige typer indsatser i roulette, hvordan bordet er inddelt, og hvordan du kan komme i gang med at spille roulette på Full Tilt.

Sådan spiller du roulette

Der er en række forskellige indsatser, du kan gøre – hvis kuglen f.eks. lander på tallet 19, vinder spillerne, der har satset på tallet 19, men det gør spillerne, der har satset på ulige, rød eller høj også.

Nullet i roulette

Husets fordel ligger i tallet nul på roulettehjulet, da det hverken er rødt, sort, lige eller ulige. Når kuglen lander på nul, er det kun indsatser på 0 (eller splittet mellem 0 og et andet tal), der vinder; alle andre indsatser går tabt.

Det originale, europæiske roulettehjul (også kaldet fransk roulette) har ét nul. Det amerikanske roulettehjul har både et nul (0) og et dobbelt nul (00), der begge har den førnævnte effekt.

Roulettebordets inddeling

Et roulettebord består af det ikoniske hjul, hvorfra spillet får sit navn, samt et gitter bestående af tre kolonner og tolv rækker med tal plus nullet (og et dobbelt nul i American Roulette). Der er også indsatsområder, hvor du kan spille på bredere udfald, såsom lige/ulige eller rød/sort. Der er også ofte et "racetrack", der viser tallene i den rækkefølge, de optræder på hjulet.

Indsatstyper i roulette

Outside-indsatser er indsatser placeret på ydersiden af bordet, og det er indsatser på større grupper af tal eller farver. Disse indsatser giver enten odds 1:1 eller 2:1 afhængigt af indsatsen:

  • Manque ou Passe: Det er det ældgamle spørgsmål: højere eller lavere? Manque dækker tallene 1-18, mens Passe dækker 19-36.
  • Rouge ou Noir: Det klassiske dilemma i roulette – rød eller sort?
  • Pair ou Impair: Endnu en klassiker: lige tal eller ulige? Husk, at ingen af mulighederne inkluderer nullet.
  • Dusin: Der er tre dusin tal (nul ikke medregnet), som du kan spille på, og denne mulighed grupperer alle tallene. Spil på 1-12, 13-24 eller 25-36.
  • Kolonne: Få variation ved at spille på kolonne i stedet for dusin. Dette er indsatser på hver af de tre kolonner med tal (nul tæller ikke med).

Inside-indsatser, der har fået det navn, fordi de består af tallene midt på bordet, tilbyder ofte bedre odds (op til 35:1) og større gevinster, hvis du er så heldig at ramme din indsats. Du kan lave adskillige typer indsatser på inside-sektionen:

  • Enkelt nummer: Vælg dit lykketal. Dette er en indsats på et af de 37 tal fra 0 til 36 efter eget valg.
  • Split: Kan du ikke vælge? Split din indsats mellem to tal, der ligger ved siden af hinanden, ved at placere en chip på den vandrette eller lodrette linje mellem de to.
  • Street: Tre er et magisk tal, så med denne indsats kan du spille på en vandret række af tre tal.
  • Corner: Et af fire tilstødende tal kan vinde, hvis du satser på krydset, hvor de fire tal mødes.
  • Six Line: også kendt som en double street. Denne indsats placeres mellem to vandrette rækker af tre tal, så det dækker to streets.
  • Trio: kun på borde med ét nul. Denne indsats placeres på kanten af nullet og inkluderer to af de tre tilstødende tal 1-3.
  • Basket: kun på borde med to nuller. Denne indsats placeres ligesom en trio. Det inkluderer et eller begge nuller og tilstødende tal, så i alt tre tal er dækket.
  • Top Line: kun på borde med to nuller. Denne indsats dækker begge nuller og tallene 1-3, ved at en chip placeres på hjørnet af 0 og 1 eller 00 og 3.

Hvis du er omskiftelig og vægelsindet, kan det være svært at vælge et lykketal. Mange roulettevarianter tilbyder muligheden for at vælge forudbestemte indsatser, der dækker et antal enkelte tal og splits på bordet. Det er almindelige indsatser på roulettebordene rundt om i verdens casinoer.

  • Voisins du zéro: Denne indsats på "nuls naboer" består af otte tal på hver side af nul på hjulet plus nul. Det er en indsats bestående af ni chips, der dækker en trio, fem splits og ét corner.
  • Jeu zéro: Det betyder "nulspil", og denne indsats minder om voisins du zéro, men indsatserne bliver spredt mellem tallene 12, 35, 3, 26, 32, 15 og 0. Det er en indsats med fire chips på tre splits og én single.
  • Le tiers du cylindre: En af de mest populære indsatser i britiske casinoer er "tredjedelen af hjulet", der dækker et dusin tal på den modsatte side af nullet fra 27 til og med 33. I denne indsats benyttes seks chips på seks forskellige splits.
  • Orphelins: Alle tallene, der ikke er omfattet af tiers og voisins, udgør de "forældreløse". Indsatsen dækker otte tal og bruger fem chips på fire splits og én single. Det er en indsats med fem chips på fire splits og én single.

Gevinster i roulette

Indsats

Indsats dækker

Indsats giver

Et tal

Et enkelt tal fra 0 til 36

35:1

Split

To tal ved siden af hinanden

17:1

Street

En vandret række m. tre tal

11:1

Corner

Fire tal ved siden af hinanden i en firkant

8:1

Six Line

To tilstødende, vandrette rækker m. tre tal

5:1

Dusin

Alle tal fra 1-12, 13-24 eller 25-36

2:1

Kolonner

De 12 tal i en af de tre kolonner på bordet

2:1

Manque ou Passe

Alle tal fra 1-18 eller 19-36

1:1

Rouge ou Noir

Alle røde eller alle sorte tal

1:1

Pair ou Impair

Alle lige eller alle ulige tal ekskl. 0

1:1

Roulettes historie

Roulette er blevet spillet af casinospillere siden i hvert fald det 17. århundrede, og det blev udviklet fra et eksperiment lavet af den kendte matematiker og filosof Blaise Pascal.

Den moderne version af spillet har eksisteret siden slutningen af 1800-tallet, og den opstod i Paris, hvorfra den spredte sig til casinoer i hele verden. Det oprindelige spil havde to nuller, men franske migranter i Tyskland indførte et bord med kun ét nul, så spillerne fik bedre odds og kunne dyste mod deres rivaler.

Nu om stunder kaldes borde med både 0 og 00 for amerikansk roulette, mens borde med ét 0 kaldes for europæisk roulette. Det originale spil med to nuller spredte sig op ad Mississippi fra den franske by New Orleans og blev populært i hele Nordamerika.

Roulettehjulet er kommet langt fra 1700-tallets Paris til din computerskærm – nu kan du nyde rouletteoplevelsen online på Full Tilt.

Regler for roulette

Generelt

I European Roulette har hjulet 37 felter markeret fra 0 til 36, hvilket betyder, at du får bedre odds end ved rouletteborde med flere felter som i American Roulette.

Der er to primære sektioner på bordet, hvor du kan placere dine indsatser, "inside-sektionen" og "outside-sektionen", der hver har forskellige typer indsatser.

På inside-sektionen kan du satse på individuelle tal eller grupper af op til seks tal, der ligger tæt på hinanden i henhold til den numeriske rækkefølge på bordoversigten.

Outside-sektionen indeholder matchende par af indsatser på "høj/lav", "lige/ulige" og "rød/sort" (18 tal hver). Du kan også spille på seks forskellige 12-talsindsatser (tre "kolonne"- og tre "dusin"-indsatser).

Der er desuden ekstra grupper af indsatser, der består af syv til 17 tal hver. De findes på forskellige segmenter af hjulet, og du kan placere disse indsatser med et enkelt klik på "racetrack", som er den del af roulettebordet, der ligner det faktiske roulettehjul og rækkefølgen, som numrene er vist i stedet for den numeriske rækkefølge på hoveddelen af bordet.

Spillet og reglerne

Når du sætter dig til bordet, skal du vælge en farve til dine chips i den session. I spilsoftwaren kan du nemt vælge værdien på chipsene, du bruger til at placere indsatser, og variere antallet af chips på et specifikt indsatsområde.

For nybegynderen kan indsatserne i roulette virke ret forvirrende med de mange forskellige typer indsatser, de andre spillere placerer på forskellig vis. Men faktisk er indsatsreglerne ret simple og kan kort beskrives således:

Du kan spille på et valgfrit tal eller en kombination af tal ved at bruge inside- og outside-sektionerne. Det er vigtigt at huske, at alle outside-indsatser mindst skal være svarende til bordets minimumbeløb – det samme gælder for det samlede beløb satset på inside-indsatser. Husk også, at hver af de to er uafhængige af hinanden, når det kommer til bordets minimumbeløb.

Hvis du vinder din indsats, bliver din oprindelige indsats returneret til din konto sammen med din gevinst baseret på din indsats' størrelse og bordets odds (se længere nede). Hvis du taber din indsats, går din oprindelige indsats tabt.

Vores spilsoftware holder styr på de satsede beløb og tillader ikke indsatser under bordets minimumindsats. I stedet placeres minimumindsatsen ved dit første klik på et indsatsområde, hvis din valgte værdienhed er mindre end det tilladte minimum.

Softwaren lægger inside-indsatser sammen, så indsatser kan placeres på inside-sektionen, indtil bordets minimum er nået. Hvis bordets minimum ikke bliver nået, bliver alle indsatserne fjernet, når hjulet begynder at dreje (efter indsatstiden er løbet ud).

Hvis du spiller på et af vores multiplayer-borde, kan alle indsatser vindes eller tabes, når tiden løber ud. På singleplayer-borde er dine indsatser ikke gældende, før du har bekræftet dem og klikket på Spin.

Odds for inside-indsatser – European Roulette

Indsats

Numre dækket

Odds

Ét tal

1

35 til 1

Split

2

17 til 1

Street

3

11 til 1

Corner

4

8 til 1

Line

6

5 til 1

Odds for outside-indsatser – European Roulette

Indsats

Numre dækket

Odds

Rød

18

1 til 1

Sort

18

1 til 1

Ulige

18

1 til 1

Lige

18

1 til 1

Lav (1-18)

18

1 til 1

Høj (19-36)

18

1 til 1

1., 2. eller 3. dusin

12

2 til 1

1., 2. eller 3. kolonne

12

2 til 1

Racetrack og splits

Der er andre måder at satse på, bl.a. brugen af bordets racetrack. Det er den del af roulettebordet, der repræsenterer hjulet i den rækkefølge, som tallene optræder på. Du kan klikke på et af numrene for at placere chips på det, samt på de to "naboer" (tilstødende numre) på hver side af tallet.

Du kan bruge racetrack til at placere fire andre særlige indsatser, der hver automatisk placerer adskillige chips på layoutet på dine vegne som vist i den følgende tabel.

Indsats

Antal chips

Numre dækket

Fordeling

Voisins du Zero

Ni chips

17

0/2/3 (to chips), 4/7, 12/15, 18/21, 19/22, 25/26/28/29 (to chips), 32/35

Tiers du Cylindre

Seks chips

12

5/8, 10/11, 13/16, 23/24, 27/30, 33/36

Orphelins Plein

Otte chips

8

1, 6, 9, 14, 17, 20, 31, 34

0-spil

Fire chips

7

0/3, 12/15, 26, 32/35

Tilstødende to tal (splits) af samme farve på layoutet (dvs. rød eller sort) kan satses på med én handling ved at bruge knapperne til splittede indsatser fundet nær racetrack på bordet.

Røde splits (fire indsatser)

Sorte splits (syv indsatser)

9/12

8/11

16/19

10/11

18/21

10/13

27/30

17/20


26/29


28/29


28/31

Indsatsgrænser

Indsatsgrænserne på European Roulette-borde følger de samme konventioner som på fysiske casinoer i hele verden. Inside- og outside-indsatser har ofte forskellige minimum- og maksimumgrænser.

Outside-indsatsgrænsen vist på bordet indikerer det største beløb, der kan satses på hver (eller alle) outside-indsatspositioner, og der er ikke noget akkumuleret maksimum.

Den viste inside-indsatsgrænse gælder for hvert individuelt nummer.

Alle andre typer inside-indsatser (split, line, street osv.) har deres egne maksimumbeløb, der er baseret på bordets standardmaksimum. Oversigterne herunder viser forholdet mellem positionelle indsatsgrænser samt et eksempel med rigtige tal.

Navn

Numre dækket

Maksimumindsats

Ét tal

1

$25

Split

2

$50

Street

3

$75

Corner

4

$100

Line

6

$150

Eksempel: Med en indsatsgrænse på $25 på ét tal kan du placere op til 40 chips på eller omkring et nummer placeret i den midterste kolonne, såsom 17 (én indsats på ét tal (1), fire splits (8), en street (3), fire corners (16) og to lines (12)), hvilket giver i alt $1.000.

Gevinsten for denne indsats ville være 392 chips ($9.800 til $25 pr. chip) plus dine oprindelige 40 chips (eller $1.000).

Husets fordel

Husets fordel (forskellen på de sande odds og gevinstodds) i et European Roulette-spil er 2,70%.

Multiplayer-borde

En vigtig del af vores rouletteudbud er multiplayer-bordene, hvor du og dine venner kan spille sammen og have det sjovt. Med multiplayer-borde forvandles onlinespil til en interaktiv oplevelse ligesom i et fysisk casino.