Regler for blackjack

Blackjack er et af de mest spændende og mest tilgængelige casinospil i verden. Spillets oprindelse er ofte til debat, og mange siger, det enten er fransk, spansk eller endda romersk af oprindelse, men en ting er sikker: Det er et af de mest populære casinospil i verden.

Efter at være blevet en af hjørnestenene i fysiske casinoer i det 20. århundrede har blackjack fængslet og fortryllet alle, der har spillet det og forsøgt at mestre spillet.

Vi har forskellige versioner af blackjack både som single- og multiplayer. Du kan vælge mellem:

  • Atlantic City Blackjack
  • European Blackjack
  • Premium Atlantic City Blackjack
  • Premium European Blackjack
  • Double Deck Atlantic City Blackjack
  • Double Deck Blackjack
  • Perfect Pairs

Generelt er blackjacks regler nemme og kan læres på få minutter. Men hver blackjackvariant har nogle forskelle i reglerne, der bliver beskrevet på variantens egen side. Herunder finder du de generelle regler, der gælder for alle typer blackjack.

Hver runde blackjack starter med, at spillerne lægger en indsats på bordet (i "felter"). Minimum- og maksimumindsatserne er tydeligt beskrevet på bordet, og du kan vælge din indsats ved at klikke på den chip, der svarer til den ønskede indsats. Når du har placeret din(e) indsats(er), giver dealeren to kort med billedsiden opad til hver plads ("felt" ved bordet) og enten ét kort med billedsiden opad (European Blackjack) eller ét kort med billedsiden opad og ét med billedsiden nedad (Atlantic City Blackjack) til sin egen plads afhængigt af varianten.

Den bedste hånd er selvfølgelig "blackjack", der består af et es og et kort med værdien 10 (10, knægt, dame eller konge) blandt de to første kort . Som hånd kan den ikke slås, og kun hvis dealeren får blackjack, står hænderne lige. Det er værd at bemærke, at blackjack giver større gevinst end andre hænder, og du får 3:2 gange din indsats i de fleste varianter.

Kortværdier og odds i blackjack

En vunden hånd i blackjack giver normalt odds 1:1, også kaldet "evens" eller "lige penge". Så hvis du satser $10, får du normalt $10 plus din oprindelige indsats. Hvis du får blackjack (og dealeren ikke får det), og du spiller en variant, der giver 3:2 på blackjack, får du $15 plus din oprindelige indsats tilbage.

Hvis din hånd står lige med dealerens – dette kaldes et "push" – får du din oprindelige indsats tilbage, men du får ikke nogen yderligere gevinst. Hvis du taber din hånd, mister du din indsats, som går til huset. Alle undtagelser for disse generelle regler bliver gennemgået længere nede på siden eller på hver variants specifikke regelside.

Gevinster modtages normalt, når dealeren har afsluttet hånden. Dealeren spiller efter strenge regler, og der er små forskelle afhængigt af spilvarianten, så det er vigtigt at læse op på forskellene i det specifikke spil.

En af disse regelforskelle er, om dealeren skal trække kort på en soft 17. Normalt trækker dealeren kort, til deres hånd har en værdi på 17 eller højere. Men i nogle varianter skal dealeren stå på en soft 17, mens dealeren skal trække et ekstra kort i andre varianter. I alle varianter af blackjack trækker dealeren et kort mere, så længe de har en hard eller soft hånd med en værdi på 16 eller mindre.

Split, fordobling og overgivelse

I løbet af spillet får du også adskillige ekstra muligheder afhængigt af dine to indledende kort.

En af disse muligheder er at splitte, hvilket betyder, du forvandler én hånd til to hænder, og det kan ske på følgende måder:

  • Hvis dine to startkort har samme værdi (konge-dame, otte-otte osv.), kan du placere en indsats svarende til din indledende indsats, hvorefter der bliver dannet en hånd mere
  • Begge hænder bliver spillet uafhængigt af hinanden og vinder, taber eller ender uafgjort hver for sig
  • I nogle blackjackvarianter kan du splitte ens kort mere end én gang

Desuden kan du i nogle specifikke situationer få mulighed for at fordoble, hvilket betyder, du må fordoble din indledende indsats. Det følger også visse regler:

  • Efter de første to kort er givet, kan du tilføje en ekstra indsats svarende til din oprindelige indsats og så modtage præcis ét ekstra kort i håb om at forbedre din hånd
  • I nogle varianter af blackjack kan du fordoble uanset dine to første kort, mens det i andre varianter er begrænset til visse startværdier

I spil, hvor det er tilladt, kan fordoblingen ske, efter du har splittet din hånd, men der er nogle andre faktorer, du skal tage i betragtning:

  • Efter du har splittet din hånd i to (eller flere) hænder, har du nogle gange mulighed for at fordoble, hvor du lægger endnu en indsats på bordet
  • En fordobling efter et split følger de samme regler som en normal fordobling

Der er også begrænsninger på at splitte esser. Når du splitter to esser, kan du i de fleste varianter af blackjack kun få ét ekstra kort til hver af de to nye hænder. Det betyder, at du efterfølgende ikke kan få flere kort, splitte eller fordoble.

Der er også et andet aspekt af blackjack, som du kan drage fordel af. Det er muligheden for at overgive din hånd. Såfremt det er tilladt i den variant, du spiller, kan du overgive dine to oprindelige kort mod at få halvdelen af din oprindelige indsats tilbage. Men der er begrænsninger på, hvornår du kan overgive din hånd, såsom hvorvidt dealeren sidder med et synligt es eller kort med værdien 10.

Spillerens valgmuligheder i blackjack

For at opsummere: I en runde blackjack bliver du præsenteret for et antal valg (valgmulighederne åbnes for dig afhængigt af, hvilke kort du får, og hvilken variant du spiller), der alle kan påvirke resultatet:

  • Nyt kort

    Du kan bede om et eller flere kort (ét ad gangen) for at forbedre dine hænder

    Kort kan trækkes, indtil hånden har en værdi på 21 (eller højere)
  • Stå

    Hvis den samlede værdi af din hånd er 21 eller mindre, og du vælger ikke at trække et kort mere (og derved risikere at ryge over 21), kan du vælge at stå
  • Split

    Når dine første to kort har samme værdi (konge-dame, otte-otte osv.), kan du placere en ekstra indsats (svarende til din indledende indsats) og få en hånd mere
  • Fordobling

    Du har mulighed for at placere endnu en indsats svarende til den indledende indsats. Du får præcis ét kort mere, hvorefter du automatisk står
  • Overgivelse

    I nogle spilvarianter kan du give afkald på halvdelen af din indsats og slutte hånden øjeblikkeligt
  • Forsikring

    Hvis dealerens første kort er et es, kan du satse halvdelen af din oprindelige indsats og få odds 2:1, hvis dealeren får blackjack

    Resultatet (hvis dealeren får blackjack) er, at du vil få lige penge for hånden

Lige penge er en særlig form for forsikring, du kan købe, hvis du får blackjack. Hvis dealeren har et es, er der nu to muligheder:

  • Dealeren får blackjack, hvilket resulterer i et push eller uafgjort med din blackjack
  • Dealeren får ikke blackjack, hvilket betyder, du vinder (typisk odds 3:2) med din blackjack

Ved at vælge lige penge, når muligheden byder sig, får du odds 1:1, inden dealeren afslutter sin hånd, så du er sikker på at få din gevinst, selv hvis dealeren potentielt har blackjack.

Brugerfladebeskyttelse

I løbet af spillet vil dine beslutninger påvirke udfaldet af hver hånd, så det er vigtigt, at du ikke er begrænset i dine valgmuligheder. Der er desværre mange faktorer, der kan påvirke dit spil i negativ retning, fra problemer med din internetforbindelse til fejlagtige klik med musen, der fører til uheldige valg.

Selvom vi ikke kan forudsige alle tænkelige problemer, er følgende beskyttelsesforanstaltninger indbygget i spilsoftwaren for at hjælpe spillere, der træffer utilsigtede beslutninger, og som kan regnes for at være unormale:

  • Få nyt kort på hard 17 eller højere
  • Stå på 11 eller mindre
  • Fordoble på hard 12 eller højere

Hvis du forsøger at gøre en af de førnævnte ting, kommer softwaren med en advarsel, hvor du skal bekræfte, at du ønsker at foretage handlingen. Vi har indført disse foranstaltninger for at sikre, at du ikke mister penge pga. fejlagtige klik eller lignende.