Regler for European Blackjack

European Blackjack er måske den mest populære form for blackjack, som mange spillere allerede kender. Det er en af adskillige varianter af onlineblackjack, som du kan spille hos os, og vi har et stort udvalg af indsatsniveauer. Minimumindsatsen starter helt nede på $1.

Vores innovative software sikrer, at det er nemt og hurtigt at spille blackjack online. Men da reglerne varierer en smule fra variant til variant, skal du huske at besøge de andre regelsider for at læse mere om, hvilke varianter af blackjack vi tilbyder.

Spilleregler

I European Blackjack bruges seks spil kort med 52 blade, som blandes, før hver hånd bliver givet. I modsætning til andre varianter af blackjack får dealeren her ikke noget lommekort.

Dealeren skal tage et kort på soft 17 (en hånd med et es, der giver enten syv eller 17). Hvis du får blackjack, får du odds 3:2.

Efterhånden som hånden udspiller sig, bliver flere handlinger mulige. Du kan fordoble på alle hænder, hvilket betyder, du fordobler din indsats mod kun at måtte få ét kort mere.

Du kan splitte dine to kort, hvis de har samme værdi (otte-otte, to-to, konge-knægt, dame-ti osv.), for så at have to hænder med en ekstra indsats til samme værdi:

  • Med undtagelse af esser kan du splitte to gange, så du i alt har tre hænder
  • Esser kan kun splittes én gang og giver kun ét kort ekstra til hver splittet hånd
  • Du kan fordoble alle to kort – også efter et split, der ikke indeholder et es.

I modsætning til andre varianter er det tilladt at "overgive" sin hånd i European Blackjack, så du kan opgive dine to kort og få halvdelen af din indledende indsats tilbage, medmindre dealeren sidder med et es. Du kan også købe "forsikring", der giver dig 2:1, hvis dealeren får blackjack.

Hvis du vil vide mere om, hvordan du spiller spillet, skal du læse vores regler for blackjack.

Singleplayer-borde

Ved vores singleplayer-borde kan du spille op til fem pladser (eller "felter") i hver runde. Du skal bare klikke på en eller flere af felterne for at placere en indsats.

På vores singleplayer-borde kører spillet i det tempo, du foretrækker, og der er ikke noget ur, der skynder på dig. Størrelsen på dine indsatser kan nemt vælges ved at bruge chipikonerne, slideren eller skrive det beløb, du ønsker at satse. Klik på Ryd for at starte igen eller Giv kort for at bekræfte indsatsen og starte hånden. Når hånden er afsluttet, kan du bruge Re-Bet-knappen til at gentage samme indsats i næste hånd.

Multiplayer-borde

Hvis du foretrækker at spille i andres selskab, kan du spille ved et af vores multiplayer-borde. Her kan du spille blackjack på en mere social og interaktiv måde med nogle få forskelle i gameplayet.

I modsætning til i singleplayer kan du kun have én plads i hver runde på et multiplayer-bord. Der er også et ur, der tæller ned for hver handling, så spillet forløber i et rimeligt tempo, og du ikke skal vente for længe på, at de andre træffer en beslutning. For at sikre, at du ikke mister din tur, ryger spilvinduet i forgrunden på din skærm, når det er din tur. Ligesom på singleplayer-bordene vælger du nemt dine indsatser med chipikoner, sliders og/eller ved at skrive beløbet.

Hvis du mister din internetforbindelse midt i en hånd, mister du ikke dine indsatser, mens du er uden forbindelse. I stedet gemmes hånden, som spilles færdig, næste gang du logger på. Dealerens kort bliver givet på ny.

Udbetalingsprocent i European Blackjack

Udbetalingsprocenten i European Blackjack er ca. 99,65%.