Blackjack

Blackjack er et af de mest populære kortspil i verden, og det er en casinoklassiker både i den virkelige verden og på nettet, hvor spillernes viden, opmærksomhed og nerver bliver sat på prøve mod dealeren. 

Blackjack online er et kortspil, der er nemt at lære, og som har begejstret millioner af spillere i flere hundrede år. Du finder næsten ikke et casino, der ikke har et par borde med blackjack omgivet af spillere, der håber på at ramme 21 og vinde store præmier. 

Målet i blackjack er at have en højere hånd end dealeren, og 21 er den højest mulige hånd. I blackjack tæller tiere, knægte, damer og konger for 10, og esser har en værdi på enten 1 eller 11. Et es og et billedkort eller en tier giver "blackjack", der med sikkerhed bringer et smil på læberne hos den heldige spiller. 

Full Tilt tilbyder forskellige varianter af onlineblackjack med indsatsniveauer, der passer til alle budgetter – fra småpenge til helt store summer – og der er altid en plads til dig. Se listen over alle varianterne i højre side af skærmen.

Læs videre for at få en detaljeret guide til blackjacks grundregler, forskellene mellem varianterne, sandsynlighederne i spillet samt de bedste strategier til at slå dealeren.

Sådan spiller du blackjack

Uanset om du trykker på knapper online eller spiller ved den grønne filt i et ægte casino, er målet i blackjack simpelt: Få en hånd med en højere værdi end dealeren uden at gå over 21, så vinder du. 

Spillet begynder med, at spillerne placerer deres indsatser, hvorefter dealeren giver hver spiller to kort (kaldet lommekort) samt ét kort til sig selv. 

Spillerne vælger så, om de vil have flere kort eller nøjes med deres nuværende hånd. Dealeren giver herefter sig selv et kort mere og står normalt på 17 eller højere, hvorefter den bedste hånd vinder. Den bedst mulige score er 21.

Forskellige blackjackregler

Blackjack er en casinoklassiker, og grundelementerne i spillet er de samme, uanset hvor du spiller. Men der er adskillige varianter af blackjack i casinoer rundt om i verden, og det samme gælder i onlinecasinoer.

Hver variant af blackjack kan adskille sig på forskellige måder, der kan påvirke din strategi og give dig flere muligheder i løbet af hånden. De mest normale variationer af reglerne, der findes i forskellige typer blackjack, bliver beskrevet herunder.

Hard 17 eller soft 17

En af de primære forskelle på varianter af blackjack er, hvorvidt dealeren skal stå på soft 17. 

En "soft 17" er en hånd, der både kan give 7 og 17 point, og som indeholder et es. Da et es både kan tælle som 1 og 11, kan en soft 17 også tælle som 7 point, og det er derfor umuligt at tabe hånden ved at gå over 21 med et kort mere. En hard 17 indeholder ikke noget es, så dens værdi er kun 17.

I nogle varianter af blackjack skal dealeren stå på alle hænder med en værdi på 17. I andre skal dealeren kun stå på hard 17 og tage kort på soft 17.

Split og fordobling

Ud over at stå eller tage et kort mere har du et par andre muligheder i hånden. En af disse er at splitte, hvilket er en mulighed, hvis dine lommekort har samme værdi (K-Q, 6-6 osv.).

Denne mulighed er tilgængelig i alle varianter af blackjack, men i nogle varianter kan du splitte din hånd mere end én gang. I nogle varianter kan du fordoble hænder, der allerede er blevet splittet.

I nogle varianter af blackjack kan du fordoble uanset dine lommekort, mens det i andre varianter er begrænset til visse startværdier.

Forsikring og lige penge

Du kan aldrig være for forsigtig. Hvis dealerens første kort er et es, kan du i nogle varianter af blackjack købe forsikring mod, at dealeren får blackjack. Det kommer i form af en ekstra indsats, der er halvdelen af din oprindelige indsats, og som giver 2:1, hvis dealeren får blackjack.

Hvis du har fået blackjack, men dealeren sidder med et synligt es, kan du vælge at tage lige penge med det samme og slutte hånden på stedet. Hvis du spiller videre, og dealeren får blackjack, bliver hånden et "push".

Overgivelse

Nogle gange er du bare nødt til at trække stikket. Hvis du ikke kan lide din hånd, og dealerens ser stærk ud, kan du i nogle varianter af blackjack overgive din hånd og få halvdelen af din indsats tilbage. Det er sædvanligvis ikke tilladt, hvis dealerens første kort er et es.

Blackjacks historie

Blackjack har fængslet spillere i verdens casinoer og kortrum i hundredvis af år – og dets popularitet ser ikke ud til at aftage sig lige foreløbig.

Der er generel enighed om, at spillet blev opfundet i det 18. århundrede som et spil ved navn Vingt-et-Un (enogtyve) i franske spillehaller og casinoer. Kortspil i almindelighed var det sidste skrig i Frankrig på den tid, og blackjack menes at være opstået ud af denne trend.

Spillet slog rødder i kortspillernes hjerte og bevidsthed, da Nevada blev den første amerikanske stat, der legaliserede gambling. Spillet blev stadig kaldt "21" på det tidspunkt, og det blev til det spil, vi kender i dag, da amerikanske casinoer begyndte at tilbyde en ekstra gevinst for en blackjack med en sort knægt og spar es.

Siden er blackjack blevet til et af de mest berømte og kendte kortspil i verden. Det kan spilles på stort set alle casinoer i verden... og selvfølgelig online hos Full Tilt.