pokercasinosports

Pokerhænder

På PokerStars har vi mange forskellige varianter af poker, der bruger forskellige håndrangeringer. Hold’emOmahaSeven Card Stud og Five Card Draw benytter alle den traditionelle håndrangering ("high"). Omaha Hi/Lo, Razz og Stud Hi/Lo bruger "Ace to Five"-håndrangeringen for lave hænder ("California"). 2-7 Single Draw og 2-7 Triple Draw benytter ‘Deuce to Seven’ lowball-rangeringen for lave hænder ("Kansas City").

Endelig benytter Badugi en særlig håndrangering.

Pokerhænder – fra bedst til værst

Traditionel pokerhåndrangering

Straight flush: Fem kort i numerisk rækkefølge i samme kulør.

I tilfælde af uafgjort: Højeste kort øverst i rækkefølgen vinder.

Den bedst mulige straight flush kaldes også royal flush og består af es, konge, dame, knægt og 10 i samme kulør. En royal flush kan ikke slås.

Fire ens: Fire kort af samme rang og et sidekort eller "kicker".

I tilfælde af uafgjort: Højeste fire ens vinder. I fælleskortvarianter, hvor spillerne har de samme fire ens, tæller det femte kort ("kicker").

Fuldt hus: Tre kort af samme rang og to kort af en anden matchende rang.

I tilfælde af uafgjort: Højeste tre matchende kort vinder puljen. I fælleskortvarianter, hvor spillerne har de samme tre matchende kort, tæller den højeste værdi for de to matchende kort.

Flush: Fem kort i samme kulør.

I tilfælde af uafgjort: Spilleren med det højeste kort i kuløren vinder. Om nødvendigt bruges næst-, tredje-, fjerde- eller endda femtehøjeste kort til at bestemme vinderen. Hvis alle fem kort er lige høje, deles puljen. Kuløren bruges aldrig til at afgøre vinderen i poker.

Straight: Fem kort i rækkefølge.

I tilfælde af uafgjort: Højeste kort øverst i rækkefølgen vinder.

Bemærk: Es kan bruges enten først eller sidst i rækkefølgen og er det eneste kort, der kan bruges på den måde. A,K,Q,J,T er den højeste (Ace high) straight; 5,4,3,2,A er den laveste (Five high) straight.

Tre ens: Tre kort af samme rang og to andre kort.

I tilfælde af uafgjort: Højeste tre ens vinder. I fælleskortvarianter, hvor spillerne har de samme tre ens, afgør det højeste sidekort og om nødvendigt det næsthøjeste vinderen.

To par: To kort af samme rang og to andre kort af en anden matchende rang med et sidekort.

I tilfælde af uafgjort: Højeste par vinder. Hvis spillerne har samme høje par, afgør det andet par sejren. Hvis begge spillere har to identiske par, afgør det højeste sidekort vinderen.

Et par: To kort af matchende rang og tre sidekort.

I tilfælde af uafgjort: Højeste par vinder. Hvis spillerne har det samme par, afgør det højeste sidekort og om nødvendigt andet- eller tredjehøjeste vinderen.

High card: Alle hænder, der ikke rammer en af de andre kategorier.

I tilfælde af uafgjort: Højeste kort vinder, og om nødvendigt bruges næst-, tredje-, fjerde- eller endda femtehøjeste kort til at bestemme vinderen.

Ace To Five Lowball-håndrangeringen

Denne metode til at rangere lave hænder bruges i traditionelle Hi/Lo-spil, såsom Omaha Hi/Lo og Stud Hi/Lo, samt i spil som Razz, der er det eneste "low only" Stud-spil.

Bemærk, at kulør ikke spiller nogen rolle, når det kommer til Ace to Five Low. En flush eller straight "ødelægger" ikke en Ace to Five Low-pokerhånd. Esser er altid "lave" kort, når man rangerer en lav hånd.

Bemærk også, at værdien af en lav hånd bestående af fem kort starter med det højeste kort og går nedad.

Five Low eller Wheel: En femmer, en firer, en treer, en toer og et es.

I tilfælde af uafgjort: Alle Five High-hænder deler puljen.

Six Low: Alle fem kort uden par, hvor det højeste kort er en sekser.

I tilfælde af uafgjort: Hånden med det laveste næsthøjeste kort vinder puljen. Dvs. 6,4,3,2,A slår 6,5,4,2,A. Om nødvendigt bruges tredje-, fjerde- eller endda femtehøjeste kort til at bestemme vinderen.

Seven Low: Alle fem kort uden par, hvor det højeste kort er en syver.

I tilfælde af uafgjort: Hånden med det laveste næsthøjeste kort vinder puljen. Om nødvendigt bruges tredje-, fjerde- eller endda femtehøjeste kort til at bestemme vinderen.

Eight Low: Alle fem kort uden par, hvor det højeste kort er en otter.

I tilfælde af uafgjort: Hånden med det laveste næsthøjeste kort vinder puljen. Om nødvendigt bruges tredje-, fjerde- eller endda femtehøjeste kort til at bestemme vinderen.

En Eight Low er den svageste hånd, der kan bruges som lav hånd i Omaha Hi/Lo og Stud Hi/Lo. I Razz er der intet "kvalifikationskrav", og den laveste hånd vinder altid puljen, selv hvis det er en Nine Low, Queen Low eller endda et par!

Deuce To Seven Lowball-håndrangeringen

Deuce to Seven Lowball-håndrangeringen er præcis det modsatte af den traditionelle "high"-håndrangering. Derfor er den dårligst mulige hånd i traditionel poker – seven-five high i forskellige kulører – pludselig den bedste hånd i deuce to seven lowball (en "perfect seven" low eller et "wheel").

Rent praktisk betyder det, at et es altid er et højt kort i Deuce to Seven (så A,5,4,3,2 er en ace high, ikke en straight). Straights og flushes tæller mod spillerens hånd i Deuce to Seven.

Seven Low: Alle fem kort uden par, der ikke er forbundet og er i forskellige kulører, hvor det højeste kort er en syver. Den bedste mulige hånd er 7,5,4,3,2, også kaldet et "wheel" eller "number one".

I tilfælde af uafgjort: Hånden med det laveste næsthøjeste kort vinder puljen. Derfor slår 7,5,4,3,2 en hånd bestående af 7,6,5,3,2 (en ‘Seven-Five low’ er derfor bedre end en ‘Seven-Six low’). Om nødvendigt bruges tredje-, fjerde- eller endda femtehøjeste kort til at bestemme vinderen.

Eight Low: Alle fem kort uden par, der ikke er forbundet og er i forskellige kulører, hvor det højeste kort er en otter.

I tilfælde af uafgjort: Hånden med det laveste næsthøjeste kort vinder puljen. Om nødvendigt bruges tredje-, fjerde- eller endda femtehøjeste kort til at bestemme vinderen.

Nine Low: Alle fem kort uden par, der ikke er forbundet og er i forskellige kulører, hvor det højeste kort er en nier.

I tilfælde af uafgjort: Hånden med det laveste næsthøjeste kort vinder puljen. Om nødvendigt bruges tredje-, fjerde- eller endda femtehøjeste kort til at bestemme vinderen.

Ten Low: Alle fem kort uden par, der ikke er forbundet og er i forskellige kulører, hvor det højeste kort er en tier.

I tilfælde af uafgjort: Hånden med det laveste næsthøjeste kort vinder puljen. Om nødvendigt bruges tredje-, fjerde- eller endda femtehøjeste kort til at bestemme vinderen.

Bemærk:  Der er ingen "kvalifikationskrav" til lave hænder i Deuce to Seven Lowball. De førnævnte er bare eksempler på hænder, der kan opstå i spillet – den laveste hånd vinder altid puljen i Deuce to Seven, selv hvis den består af et par eller værre!

Håndrangering for Badugi

Badugi benytter ikke den traditionelle håndrangering og kræver lidt øvelse, før man kan læse hænderne rigtigt.  Badugis håndrangering er på sin vis beslægtet med Ace to Five-rangeringen; ligesom med Ace to Five er et es altid et lavt kort. Men i modsætning til Ace to Five skal alle kortene på din hånd være i forskellige kulører og af forskellig rang for at tælle med.

Badugi-hænder består af fire kort i stedet for de sædvanlige fem. Derfor er det umuligt at danne en straight med fem kort, og fire kort i rækkefølge skader ikke din hånd.

Husk, at hvis du har kort i samme kulør, tæller kun ét af dem, og hvis du har par, tæller kun ét af dem.

Badugi: En badugi er en hånd, der består af fire kort (uden par) i fire forskellige kulører.

I tilfælde af uafgjort: Hånden med det laveste næsthøjeste kort vinder puljen. Om nødvendigt bruges tredje- og fjerdehøjeste kort til at bestemme vinderen.

Three Card-hånd: En hånd bestående af tre kort, der hverken er par eller i samme kulør, men hvor det fjerde kort er del af et par eller i samme kulør som et af de andre tre. De laveste kort, der ikke er i par og er i forskellige kulører, tæller med.

Da der er et par, tæller et af de fire kort ikke med, så det ignoreres og resulterer i en 4,2,A three-card-hånd

Da der er to hjerter i hånden, ignoreres det ene af dem og resulterer i en 3,2,A three-card-hånd.

I tilfælde af uafgjort: Hånden med det laveste næsthøjeste kort vinder puljen. Om nødvendigt bruges tredjehøjeste kort til at bestemme vinderen. Det fjerde kort (der er i par eller kulør med et af de andre) tæller ikke med i hånden og bruges ikke i tilfælde af uafgjort.

Two Card-hånd: En hånd bestående af to kort, der hverken er par eller i samme kulør, men hvor de to andre kort er del af et par eller i samme kulør som et af de andre. De laveste to kort, der ikke er i par og er i forskellige kulører, tæller med.

Da der er to par, ignoreres det ene kort fra hvert par og resulterer i en 5,A two-card-hånd.

Da der er tre hjerter i hånden, ignoreres de to af dem og resulterer i en 2,A two-card-hånd.

I tilfælde af uafgjort: Hånden med det laveste næsthøjeste kort vinder puljen. Det tredje og fjerde kort (der er i par eller kulør med et af de andre) tæller ikke med i hånden og bruges ikke i tilfælde af uafgjort.

One Card-hånd: En hånd, der kun består af ét gyldigt kort. Det laveste kort tæller.

Da der er fire esser, ses der bort fra tre af dem, og resultatet er en one card-hånd bestående af et es.

Da der er fire kort i samme kulør, ses der bort fra tre af dem, og resultatet er en one card-hånd bestående af en treer.

I tilfælde af uafgjort: Puljen splittes mellem to ens one card-hænder.

Sådan ved du, hvem der har den bedste hånd i poker

Når du har styr på håndrangeringerne, kan du begynde at tænke på, hvordan du bedst spiller din hånd, og hvor sandsynligt det er, at den kan vinde over andre hænder.

Generelt gælder følgende regler:

  • Ét par > højeste kort
  • To par > ét par
  • Tre ens > to par
  • Straight > tre ens
  • Flush > straight
  • Fuldt hus > flush
  • Fire ens > fuldt hus
  • Straight flush> fire ens
  • Royal flush > straight flush

Hvordan beregner man sandsynligheder for pokerhænder?

Kortspil til poker har altid 52 kort og 2.598.960 mulige kombinationer af hænder. Hvis du vil finde ud af sandsynligheden for en hånd, er du nødt til at overveje antal måder at opnå den på.

For eksempel er der fire forskellige måder at få en royal flush på, fordi der er fire kulører. Altså ser regnestykket for at regne sandsynligheden for den hånd ud som følger:  4 ÷ 2.598.960 = 0,00000154.

Yderligere information

Den bedste hånd i mange pokervarianter er en royal flush – es, konge, dame, knægt og 10 i samme kulør. Den hånd kan ikke slås i spil, hvor es er højeste kort.

En royal flush er en slags straight flush – fem kort i samme kulør og numerisk rækkefølge. I tilfælde af uafgjort, hvor mere end én spiller har en straight flush, vinder hånden med det højeste kort.

Som vist i forklaringen til håndrangeringerne herover, rangeres de traditionelle pokerhænder i følgende orden:

  • Royal flush
  • Straight flush
  • Fire ens
  • Fuldt hus
  • Flush
  • Single
  • Tre ens
  • To par
  • Ét par
  • Højeste kort

Disse traditionelle håndrangeringer bruges i populære pokerformater som Texas Hold'em og Omaha.

Én af de vigtigste færdigheder i poker er at vide, hvornår du skal folde – især i begyndelsen af en hånd. Det er værd at overveje, hvordan dine kort er rangeret før floppet – jo højere kort, desto stærkere kan de være.

Hvis du har kort i samme kulør, har du også større sandsynlighed for at få en flush. Hvis du har kort, hvis numeriske værdi er tæt på hinanden, kan du have større sandsynlighed for at få en straight.

Efter floppet skal du muligvis overveje at folde i følgende situationer: Hvis din hånd før floppet ikke længere er så stærk, hvis spillere satser/raiser med store beløb, og de ikke normalt gør det, eller hvis du har et par på hånden, og der er blevet givet to eller flere højere kort.

Her kan du få mere at vide om pokerstrategi, herunder tips og taktik.

Tre esser er den bedste udgave af tre ens. Med det in mente kan tre ens ikke slå en straight, en flush, et fuldt hus, fire ens, en straight flush eller en royal flush.